onsdag, september 05, 2012

Lokomotiv og fladvogne

Mit nyerhvervede Märklin 1 lokomotiv modelnummer 5799 sammen med tre fladvogne, afhentet på fyn d. 2. september. Det er et ordentligt lokomotiv (læg mærke til øldåsen foran lokomotivet), som er "født" med vekselstrømsmotor. Modeltog i denne størrelse, skal man have ved med begge hænder; lokomotivet vejer over 4kg. Jeg skal have indbygget et DCC-digitalmodul senere. 5799 er fra ca. 1980 og er udstyret med en AC-motor, samt et relæ til omstyring af kørselsretningen, præcis som de gode gamle H0-lokomotiver. Selvom 5799 er "født" med vekselstrømsmotor (AC), kører det fint på jævnstrøm (DC) fra f.eks. en LGB-strømforsyning. Kørselsretningen kan ændres, ved at give lokomotivet en spænding på omkring 18V.
I Märklin kataloget fra 1980 figurerer 5799 sammen med tre andre numre, med forskellig konfiguration som opridset herunder:
  • 5799: BR38 Lokomotiv med tender, AC-motor.
  • 5797: BR38 Lokomotiv med tender, AC-motor, integreret lydmodul i tender.
  • 5749: BR38 Lokomotiv med tender, DC-motor.
  • 5747: BR38 Lokomotiv med tender, DC-motor, integreret lydmodul i tender.
Tændstikæsken giver et indtryk af lokomotivets størrelse.



Ingen kommentarer: