Fyraften kl. 21.45 fra køkkenprojektet. I dag har smeden været forbi og sætte vand til, så vi kunne få gang i opvaskemaskinen igen. Det var dejligt, for det andet sled alt for meget på opvaskebørsten. Nu mangler vi bare at lave nogle hylder til den tomme plads.
![]() |
21-11-2013:
Bordpladen på plads, den er dælme' "tång"!!! Men vi klarede det også uden fliserne tog skade. Og opvasken var ikke på bordet, da vi flytte den. Det er for resten Benjamin som er i gang med at stege fiskefilletter.
19-11-2013:
Så er genopbygningen af vaskeøen i gang. Forhåbentligt kan vi snart tilkalde smeden og få tilsluttet vandet igen.
(Mere fra) 16-11-2013: Så er vaskeøens bordplade fri og vi har, med hjælp fra ungerne, sat den på bukke, der hvor vi regner med, den skal placeres.
16-11-2013: Vaskeøen pilles fra hinanden, "fra midten" - for vi vil ikke ødelægge flisebelægningen. Skabene under fliserne er skruet fast i bordpladen ned igennem pladen, FØR fliserne blev lagt. Så det er lidt trælst arbejde, med en nedstrygerklinge ind mellem bordpladen og skabselementerne og finde skruerne. Det tager lidt tid..Bordpladen skal lige kortes 40cm af og så drejes 90 grader.
![]() |
Bordpladen står nu på bukkene. Det er tydeligt at se, hvor elementerne stod før, for gulvet er jo ikke høvlet. |
![]() |
Det ser sgi' mærkeligt ud... |
11-11-2013: Nye bordplader monteret:
Så er vi ved at være til ende med 1. etape af ombygningen af køkkenet for denne gang. Projektet indeholdte skift af sokkel under eksisterende elementer, afkortning af skabssider for sænkning af ovnen, opstilling af nye elementer, opbygning af gipsvægge til køleskab.Nu venter 2. etape med at vende vaskeøen en kvart omgang, det kommer til at kræve lidt fingerfærdighed, for der er både el og vand til- og fra øen, samt bagefter noget gulv der skal slibes og have lak, så forskellen ikke bliver alt for synlig.
Nå ja, så skal der jo også lige bordplade på det hele. Vi får mere end dobbelt så meget bordplads ud af det, det er grunden til at vi laver om, selvom det er træls sålænge det står på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar